• Nulstil filtre

Sabelantilope jagt

Den sagnomspundne antilope med prægtige bagudrettede horn, har nemlig været truet i en lang række af de øst afrikanske lande hvor der findes naturlige bestande. Men takket være et imponerende samarbejde mellem jægere, lokale, og de afrikanske regeringer, er det med tiden lykkedes at etablere en stærk bestand, så jagt på sableantilopen igen kan opleves i…

Den sagnomspundne antilope med prægtige bagudrettede horn, har nemlig været truet i en lang række af de øst afrikanske lande hvor der findes naturlige bestande. Men takket være et imponerende samarbejde mellem jægere, lokale, og de afrikanske regeringer, er det med tiden lykkedes at etablere en stærk bestand, så jagt på sableantilopen igen kan opleves i langt de fleste regioner i det sydlige Afrika. Og netop jagten på de sky sabelantiloper er noget et utal af jægere drømmer om.

Sabelantiloper færdes i flokke på 10-30 individer, typisk anført af en gammel tyr. De ynder at opholde sig i overgangen mellem tæt bush, hvor de store dyr nemt kan søge tilflugt, og så de åbne savanne områder hvor sabelantiloperne fouragere. Netop denne meget specifikke biotop er på mange måder antilopernes helt store udfordring, idet skovdrift og landbrug op igennem tiden har gjort et stort indhug i disse arealer. Men i egne hvor forholdene er ideale for de imponerende sabelantiloper vil man opleve en ekstremt spændende jagtform. Flokkene kan typisk spottes på lang afstand, men herfra begynder den virkelige udfordring, nemlig at komme på skudhold af en skudbar Sabelantilope, der ved det mindste faresignal vil søge tilflugt i den tætte bush.

Der kunne skrives mange bøger om sabelantilopens trofæværdi

Alene skindet fortæller sin helt egen historie, for alle sabelantiloper fødes næsten brune, men med tiden bliver farven mørkere og mørkere. Hundyr, og unge tyre vil være genkendelige på disse brune farvetræk som særligt hænger ved på benene, mens en fuldvoksen sabelantilope tyr vil kunne opnå et knald sort skind, som vidner om hvilket prægtigt og adaptivt dyr der er tale om.

Minimér

  • Sabelantilopen er kendetegnet ved sine store bagudrettede horn
  • Pürsch eller anstand er begge mulige jagtformer
  • Sabelantilopen er uhyre skudstærk, som et resultat af et tykt skind, og en stor kropsvægt.

Sabelantilopen (Hippotragus niger) kendes grundet store farve variationer bedst på sine markante bagudrettede horn, der ikke kan forveksles med andre antiloper på savannen. Derudover er sabelantilopen kendt for det kulsorte skind kun helt fuldvoksne hanner opnår.

Både hanner og hunner bærer horn, hvilket gør en flok sabelantiloper til et meget imponerende syn. Hunnens horn opnår typisk en længde på imponerende 60 og 100 cm. mens en fuldvoksen sabelantilope tyr sagtens kan have en opsats på mellem 80 og 165 cm. Skindet, der kan variere meget i farve er næsten ligeså imponerende. Derfor er en skulder- eller fuldmontering næsten et must hvis det lykkes at nedlægge en trofæmæssigt flot sabelantiloppe, der samtidigt er beriget med den sorte pels. For at få et sabel trofæ i medaljeklassen skal der opnås følgende point: Bronze: 96, Sølv: 102 ½, Guld: 106 3/8 SCI

Sabelantiloppen lever i flokke på mellem typisk 10 til 30 individer. Fra deres foretrukne opholdssteder i overgangen mellem bush og savanne, fouragerer de i trygge omgivelser. Under brunsten vil den ældste tyr i flokken af Sabelantilopper sætte alt ind for at holde på sine hunner og ungdyr, derfor vil man typisk opleve et af de ældste hundyr overtager styringen af flokken.