• Nulstil filtre

Oryx hører med til de mest traditionelle antiloper man kan jage i Afrika. Jagt foregår typisk ved walk n’ stalk eller pürsch, hvor man spotter en gruppe Oryx på længere afstand, hvorefter der ligges en plan for hvordan jagten skal gribes an. Oryxen bliver typisk jaget som en del af en større safari med andre…

Oryx hører med til de mest traditionelle antiloper man kan jage i Afrika. Jagt foregår typisk ved walk n’ stalk eller pürsch, hvor man spotter en gruppe Oryx på længere afstand, hvorefter der ligges en plan for hvordan jagten skal gribes an. Oryxen bliver typisk jaget som en del af en større safari med andre trofæer. Ofte finder man oryxen på åbne områder hvor den kan holde øje med farer, f.eks. løver. Dette gør jagten på Oryx noget svære da dyrene aldrig er alene, og derfor kan man komme ud for lange skudhold. På safari benytter man gerne en 4×4 til at komme rundt i terrænet på en hurtig og effektiv måde. Her sidder man og spotter fra bilen, og hvis man finder en gruppe af vildt med skudbarer individer, indleder man derefter jagten.

Oryx, eller Gemsbok, er en antilope der har været udryddelsestruet, men igennem avlsprogrammer er alle dens underarter blevet reddet, og genudsat i naturen. Naturligt stammer Oryxen fra det sydlige Afrika, men lever nu flere steder efter at den er blevet udsat i flere reservater, blandet andet også i New Mexico. Både hannen og hunnen er trofæbærende, dog er hannens horn kraftigere, men hunnens horn er faktisk længere. Det meste af en oryxs liv bruger den på de åbne savanner eller i deciderede ørkener hvor den virkelig trives.

Oryxen blev udryddelsestruet på grund af krybskytteri og indvinding af dens naturlige levesteder

Trofæjagten på oryx fik dog vendt dette, da man begyndte at frede og indhegne enorme områder til antilopen. Nu lever der store bestande af oryx over det meste af det sydlige Afrika, og de bliver jaget på den frie vildtbane mange steder. Oryxens horn er lange, slanke og sorte. Alt efter hvilken underart der er tale om, er hornene rette og har meget lidt udlæg. Flere jægere skyder både en han og en hun, da de to trofæer ligner hinanden meget, men alligevel har en størrelsesforskel. Jagten på Oryx kombineres ofte med en safari på andre antilopearter.

Minimér

  • Oryxen er så udbredt i Namibia at den er på deres nationale våbenskjold
  • Let genkendelig med sin hestelignende man
  • Et af de få pattedyr der er i stand til at forhøje sin kropstemperatur

Oryx, eller Gemsbok, (Oryx gazella) er den største af oryxarterne, der desuden også tæller Arabisk oryx og Scimitar oryx der formentlig er de mest kendte underarter. En fuldvoksen Oryx han vejer omkring 180–240 kg, og måler 120 cm over skulderen. En fuldvoksen hun vejer mellem 100–210 kg, og måler omkring 110 cm over skulderen. Oryxen har en lys brungrå pels, med et lysere bagparti. Ligeledes har oryxen en sort stribe fra toppen af manen hele vejen ned af ryggen, og en bred sort stribe fra bagben til forben og hvide sokker. Ligesom menneskets fingeraftryk har alle oryx aftegninger i hovedet, som er helt unikke for det enkelte individ.

Både hannen og hunnen bærer horn, og begge bliver jaget. Dog er hannens horn lidt kraftigere og derfor mere eftertragtede. Opsatsen på en oryx bliver vurderet ud fra længden af hornene, og omkredsen af basen. Trofæer der måler over 80 cm anses for værende særdeles store, men for at have i trofæ i medaljeklassen skal det score følgende point:
Bronze: 72, Sølv:77, Guld: 81 1/4 SCI

Oryx lever ofte i flokke af 10–40 individer, hvilke består af en dominant han, nogle få ikke-dominante hanner, og hunner. Der er dog før observeret flokke over 300 individer. De lever for det meste i tørre og øde områder, på grund af deres behov for ikke at skulle drikke vand i flere uger af gangen. Oryxen er i stand til at løbe 60 km/t. Løver ynder ikke at angribe oryx på grund af deres syle spidse horn, og oryxen er kendt for at kunne dræbe løver.