• Nulstil filtre

Nyala antilopen er en af de mest oversete vildtarter i Afrika, i hvert fald når det kommer til jagtlig værdi! Den store antilope der til forveksling ligner en kudu, stiller ekstremt høje krav til sine levesteder, og netop derfor findes nyalaen kun i meget afgrænsede områder i den sydøstlige del af det Afrikanske kontinent. Her…

Nyala antilopen er en af de mest oversete vildtarter i Afrika, i hvert fald når det kommer til jagtlig værdi! Den store antilope der til forveksling ligner en kudu, stiller ekstremt høje krav til sine levesteder, og netop derfor findes nyalaen kun i meget afgrænsede områder i den sydøstlige del af det Afrikanske kontinent. Her lever de i områder der udover rigelige mængder drikkevand og føde, også tilbyder det nødvendige skjul, idet nyalaen gemmer sig i tæt buskads det meste af dagen, for derefter at fouragere om natten. Netop dette liv i det skjulte, gør nyala jagt utrolig spændende, da en krævende pürsch og en god portion held oftest er den eneste måde du kan nedlægge en stærk nyala tyr.
Derfor kan nyalaen være en kærkommen udfordring for en erfaren Afrika eventyrer, eller en passende ilddåb for den nye safari jæger, der vælger at kombinere en nyala jagt med andre plains game arter.

Nyalaen kan ved første øjekast ligne en kudu, på grund af deres fælles tværgående striber, og en opsats der til forveksling kan ligne hinandens. Nyalaen har dog lidt færre striber, der heller ikke er ligeså markante som hos kuduen. Nyalaens opsats er lidt mindre end Kuduens og med næsten samme udformning, men de drejer blot en enkelt gang rundt om sin egen akse. Forskellen er oftest blot en smagssag, men flere og flere får efterhånden øjnene op for nyala trofæet, som repræsenterer en eksklusiv og helt særlig jagtoplevelse.

Nyalaerne lever som benævnt udelukkende i de frodige og kystnære områder i det sydøstlige Afrika. Her lever de store hanner typisk for sig selv, mens de yngre hanner, og hunnerne, typisk former enkeltkønnede grupper på mellem 5-10 individer. Nyala jagt er dømt til at blive krævende, i og med de lever skjult af den tætte bush og ofte kun fouragere i nattetimerne, eller meget tidlig morgen og sen aften.

Minimér

  • Nyalaen er nært beslægtet med kuduen
  • Nyalaerne lever udelukkende i et afgrænset område i det sydøstlige Afrika
  • Nyala jagt bliver betragtet som et meget unikt Afrikansk eventyr!

En fuldvoksen nyala tyr måler typisk 106 cm over skulderen, og vejer helt op til 125 kg, mens de noget mindre hunner typisk kun måler omkring 90 cm. og vejer omkring 70 kg. Modsat mange andre antiloper er nyalaerne kendt for de store udseendemæssige forskelle mellem hanner og hunner. De tværgående striber er fælles for begge køn, men er langt tydeligere på hunnerne grundet deres lyse pels. Nyala tyrene er derimod kendt for deres væsentligt mørkere pels.

Udseendet er langtfra det eneste nyalaen har tilfælles med kuduen, idet de også deler en kæmpe trofæværdi. Grundet den lille udbredelse er nyalaen i nogle kredse endda endnu mere eftertragtet. Nyalaens opsats minder ligeledes om kuduens, men drejer kun en enkelt gang rundt om sin egen akse.
Hvis du har en drøm om at skyde et nyala trofæ i medaljeklassen, skal det opnå følgende point:
Bronze:  63”      Sølv:  67 1/2″    Guld:  71 1/4″ SCI

Nyalaen skiller sig lidt ud fra de fleste andre antilope arter ved at foretrække den tætte bush, frem for den åbne savanne. Her lever nyalaerne i små flokke på mellem 5-10 individer, med undtagelse af fuldvoksne kønsmodne tyre der uden for brunsten opholder sig alene. Nyalaerne er stærk afhængige af stabile føde og vandkilder.