• Nulstil filtre

Impala jagt

De flotte sorte horn og det meget elegante udtryk er ofte eftertragtet hos førstegangsjægeren der vil prøve kræfter med jagt i Afrika. Typisk pürscher man sig igennem terrænet for at finde en stærk buk til afskydning, mens man nyder dyrelivet og naturen. Flere jægere vælger at skyde mere end en Impala da der er mange…

De flotte sorte horn og det meget elegante udtryk er ofte eftertragtet hos førstegangsjægeren der vil prøve kræfter med jagt i Afrika. Typisk pürscher man sig igennem terrænet for at finde en stærk buk til afskydning, mens man nyder dyrelivet og naturen. Flere jægere vælger at skyde mere end en Impala da der er mange af dem, og fordi de er et godt udgangspunkt for en jagt. Har man først besluttet sig for at ville på safari, er impalaen ofte en selvfølge på denne form for jagt. Jagt på impala byder på nogle spændende scenarier, impala findes nemlig altid i flokke, hvilket giver nogle svære forhold når man sniger sig ind på dyrene.

Impalaen er en middelstørrelse antilope, og findes i det østlige og sydlige Afrika. Impala bukken har som andre antilopearter et par altid voksende horn, disse er sorte og lyreformede. Kun bukken bærer horn, modsat andre antilopearter. Dette skyldes deres gen-familie ikke er hornbærende antiloper. Bukkene bruger formen på hornene til at kaste deres modstander i kamp, og til at beskytte deres hoved. Midt på dagen opholder impalaen sig for det meste i skyggen, hvilket kan give gode jagtmuligheder.

Jagt på impala er en sand fryd

Trofæet er meget karakteristisk for Afrika, og er meget eftertragtet blandt mange jægere. De flotte sorte horn og det graciøse udtryk er meget smukt. Impalaen er ikke den mest sky antilope, og derfor har man ofte meget tid til at vurdere hvor stort et trofæ er, og hvilken buk i flokken der er den stærkeste. Trofæet vurderes ud fra længden og omkredsen af hornene, mange områder har dog stor variation på størrelsen af trofæer. Professionelle guides sørger for at du kun skal tænke på jagten og at nyde dine oplevelser i det evigt skønne Afrika.

Minimér

  • Impalaerne fremstår utroligt yndefulde og adrætte
  • Pürsch efter impalaen igennem buskads og på den åbne savanne
  •  Ram med en lav bladkugle – som hos andre antiloper sidder hjertet lavt i kroppen!

Almindelig Impala (Aepyceros melampus melampus) har en underart, den sortmaskede impala. Den almindelige impalabuk måler 75 – 95 cm over skulderen, og vejer omkring 70 kg i levende vægt. Hunnen vejer imellem 40 – 50 kg, og måler kun 70 – 85 cm over skulderen. Impalaens pels har samme farve som det afrikanske brunlige sand, dog er den nedre del af maven lysebrun og indersiden af benene er hvide. Impalaen har dog tre sorte striber, en på hver side af rumpen og en på oversiden af halen.

Kun bukken er trofæbærende, og hornene der er slanke og sorte, bliver længere med alderen. Trofæer der måler over 50 cm anses for værende særdeles flotte trofæer. Den yndige impalabuk egner sig godt til en skuldermontering, grundet dens elegante udtryk. For at have et trofæ i medaljeklassen skal den score: Bronze: 52       Sølv: 55 1/2        Guld: 58 SCI

Impalaen fouragere i løbet af hele dagen, dog mere intensivt om morgenen og aftenen hvor det er køligere. Bukkene er først fuldvoksne efter fire år, og kan først parre sig her. Dog kan hunnerne blive drægtige efter blot halvandet år. Brunsten foregår i slutningen af regnsæsonen, og slutter efter tre uger. Hunnen får kun en kalv, som bliver passet sammen med de andre kalve i en slags mødre gruppe.