• Nulstil filtre

Nok er de høje og store, men girafjagt kan i visse tilfælde være anstrengende når man leder efter den rette tyr. Godt fodtøj er et must, eftersom man godt kan forvente lange pürsch efter giraftyren. Giraffen har et godt syn, men er ikke forfærdelig bange for væsner som er mindre end sig selv. Når man jager…

Nok er de høje og store, men girafjagt kan i visse tilfælde være anstrengende når man leder efter den rette tyr. Godt fodtøj er et must, eftersom man godt kan forvente lange pürsch efter giraftyren. Giraffen har et godt syn, men er ikke forfærdelig bange for væsner som er mindre end sig selv. Når man jager giraf bør man have en stor kaliber. 7mm er lovligt, men de fleste outfitters foretrækker 9.3mm, 375 H&H eller større til kropsskud. Jagt på giraf bliver ofte kombineret med jagt på andre trofæer. Flere jægere laver en ’skind-pakke’ med giraf og zebra på grund af deres smukke skind.

En voksen giraf har brug for en masse føde og er derfor altid på farten. En giraf kan vandre langt i sin søgen efter føde. Giraffen findes i det meste af Afrika, med undtagelse af regnskoven. Den trives i alt fra et skovklædt bakket landskab, til den ubarmhjertige ørken. En giraftyr har ikke noget egentligt trofæ, idet de små horn faktisk er en del af kraniet. Tyren har dog oftest et mørkere skind, og kraftigere ’horn’. I brunsten slås hannerne om territorier, dette foregår ved at tyrene slynger hovedet for at ramme og skade sin modstander. Nogen mener at giraffen er en langsom kæmpe, dog kan den alligevel bevæge sig ganske hurtigt, faktisk med over 50 km/t.

Giraf jagt er ægte storvildtjagt!

De store kæmper bærer på et fantastisk trofæ i form af skindet. Skindets mønster varierer meget alt efter hvilken under art man jager, men derudover er der ikke den store forskel på dem. Uanset hvilken der er tale om, er skindet et ekstraordinært trofæ! Både koen og tyren har et mønstret og flot skind, men det er oftest tyrene der skydes, da en ko skal være 4 – 5 år før den er kønsmoden.

Minimér

  • En girafs hjerte er på størrelse med tre fodbolde
  • Giraffens små horn er faktisk knogle som er en del af kraniet
  • For at nedlægge en giraf effektivt, bør man notere sig at hjerte og lunger er placeret langt fremme i dyret

Giraffen (Giraffa) er det højeste levende landdyr, og den største drøvtygger. En voksen tyr er typisk 5 – 5.7 meter høj og vejer 1200 – 1600 kg. Giraffens hjerte er 60 cm langt med en hjertevæg på 7.5 cm og vejer omkring 11 kg. Skindet på en giraf har mørke mærker som enten kan være orange, brune eller næsten sorte, delt op af lysere hvidt eller cremet skind. Giraffens tunge er omkring 45 cm lang og mørklilla, den bruges til at fange grenene som den spiser.

Både tyren og koen bærer horn, tyrens horn er dog længere og kraftigere. I virkeligheden er hornene en del af kraniet, og derfor en knogle. Det egentlige trofæ fra en vellykket girafjagt må siges at være det eftertragtede skind, som er absolut enestående. Der findes mange forskellige måder at få bevaret sit trofæ på. Nogen får skuldermonteret sin tyr, andre fuldmonteret, men et er dog sikkert – halen og benene udgør et ekstra trofæ. Der findes ingen SCI medaljer til giraf.

En giraf ses sjældent alene. Grupperingerne er dog aldrig faste og ændres ofte. En gruppe af giraffer er defineret som individer der er mindre end en kilometer fra hinanden, og som bevæger sig i samme retning. Antallet i en gruppe giraffer kan være helt op til 40 individer. Grupperne er ofte kønssegregeret, bestående af voksne køer og til dels også unge tyre. De voksne tyre har dog en tendens til at færdes i mindre grupper, ofte bestående af 5–7 individer, med mindre en ko er klar til parring. Når en ko er parringsklar, finder tyrene koen ved hjælp af dufte. Hvis der er mere end én tyr om koen, og tyrene er lige store kan det ende i et drabeligt slagsmål. Tyrene slynger deres hoveder mod hinandens kroppe, og laver endog meget store skader, der i enkelte tilfælde har haft fatale konsekvenser for taberen.