• Nulstil filtre

Dåhjort jagt

Jagt på Dåhjort. Der findes mange forskellige jagtformer hvorpå man kan jage dåhjort. De mest almindelige jagtformer er dog anstandsjagt og pürsch, men dåhjorten, og dåvildtet, jages også på drivjagt. En af de mest spændende jagtformer er pürsch på dåhjort i brunsten. Hjortene er optaget af dåerne, og der kan opstå pludselige skudchancer. De store…

Jagt på Dåhjort. Der findes mange forskellige jagtformer hvorpå man kan jage dåhjort. De mest almindelige jagtformer er dog anstandsjagt og pürsch, men dåhjorten, og dåvildtet, jages også på drivjagt. En af de mest spændende jagtformer er pürsch på dåhjort i brunsten. Hjortene er optaget af dåerne, og der kan opstå pludselige skudchancer. De store dåhjortes brøl, eller grynt, giver genklang i hele skoven. Under jagt på dåhjort kan man i brunsten benytte et lokkekald, dette kan få hjorten til at komme meget tæt på for at se sin modstander an. Jagt på dåhjort kræver ikke den største kaliber, dog er en .30-06, .308 eller større at foretrække. Drivjagt på dåvildt bliver ofte kombineret med drivjagt på andre vildtarter, f.eks. vildsvin, kronvildt og muflon. Jagten på dåhjort foregår for det meste i skove eller på marker med spredt skov.

Dåhjorten er en middelstor hjorteart der findes på mere end fire kontinenter. Dåvildtet stammer naturligt fra Europa, men er blevet introduceret til mange forskellige lande i 1800-tallet. Hannen kaldes for en dåhjort, og hunnen for en då. Dåhjorten kendes ved sit karakteristiske skovlagtige gevir, der med en hånds bredde ser særdeles flot ud. På selve skovlen har hjorten små takker, og for neden på geviret har den markante øjensprosser. Kun dåhjorten er trofæbærende, då og kalve jages for det meste kun for kød eller skind på drivjagter.

Dåhjorten byder på intense oplevelser over hele verden

Dåhjortens trofæ er en europæisk klassiker. Et trofæ anses for særdeles stort, når man kan have en håndslængde på tværs af skovlen. Før man sætter sig for at jage dåhjort bør man undersøge hvor stærke trofæerne er i området man vil jage, da der kan være stor forskel på områders trofæstørrelse. Dåhjortens trofæ er forholdsvis let at vurdere, da størrelsen og gevirets udlæg er let genkendeligt på lang afstand. Jagt på dåhjort byder på uforglemmelige oplevelser, uanset om det er i Europas prægtige skove, eller på New Zealands stejle bjerge!

Minimér

  • Dåhjorten og elgen er de eneste hjortearter med skovlformede gevirer
  • Dåhjortens dybe grynt under brunsten er udviklet til at kunne høres i hele skoven
  • Dåvildt har tendens til at have forskellige farver skind

Dåhjort (Dama dama) minder meget om andre hjortearter, dog har den et noget særpræget gevir. Hjorten bliver op til 100 cm over skulderen, og vejer mellem 70 – 100 kg. Dåen er noget mindre og vejer kun 30 – 50 kg, og måler kun 75 – 85 over skulderen. Sommerpelsen er lysebrun over ryggen, maven er hvidlig, og over det meste af kroppen er der hvide pletter. Omkring bagenden og halen er der et sort ’111’, og det er samtidig det mest anvendte kendetegn, hvis der er tvivl om hvilken hjorteart man har i kikkerten. Dåvildtet har en tendens til at varierer i farve, ofte ses både sorte og næsten hvide individer.

Kun hjorten er trofæbærende, men dåen skydes sommetider for at få et af de graciøse skind. En opsats med en vægt på mere end 4 kg (trofævægt) anses for at være særdeles stor. Den mest klassiske trofæmontering er en europæisk hovedmontering på plade, men flere jægere får også skuldermonteret deres hjort. Når et trofæ opmåles er det først og fremmest bredde, længde og vægt af opsatsen, der tæller. For at få medalje skal trofæet score mere end: Bronze: 170     Sølv: 215 1/4     Guld: 240 3/8 SCI

Brunsten indtræffer umiddelbart efter kronhjortens brunst, der foregår i det tidlige efterår. Kronvildt og dåvildt lever i mange af de samme lande, men dåvildt og kronvildt lever helst ikke sammen. Det samme gælder i øvrigt for sikavildt. Dåhjorten har under brunsten meget faste brunstpladser, og forlader dem sjældent. Og hvis de gør, er det kun for at jage modstandere væk fra pladsen. Dåvildtet er meget sociale og optræder ofte i rudler bestående af mere end 100 individer. Dog har hjortene tendens til at forme ungkarlegrupper, med unge og fuldvoksne hjorte. Dåvildtet er ganske aktivt morgen og aften, men er kendt for at være aktive til langt op på formiddagen, samt om natten.