• Nulstil filtre

Blå Gnu jagt

Hvilket blandt andet betyder at jagt på gnu ikke er nemt, hverken for løver eller mennesker! Man vil typisk opleve gnuen i store flokke der i fællesskab vandre på savannen, ledsaget af zebraer, gazeller og andre antiloper. Derfor kan man mærke at når man jager gnuer, så jager man på samme vilkår som resten af…

Hvilket blandt andet betyder at jagt på gnu ikke er nemt, hverken for løver eller mennesker! Man vil typisk opleve gnuen i store flokke der i fællesskab vandre på savannen, ledsaget af zebraer, gazeller og andre antiloper. Derfor kan man mærke at når man jager gnuer, så jager man på samme vilkår som resten af Afrikas rovdyr, og hvis et enkelt individ i den store flok spotter dig, så er det sket! At pürsche gnuer er derfor en utrolig svær disciplin, hvorimod anstandsjagt ved vandhuller, eller yndede ruter, kan være mere succesfuldt i jagten på den blå gnu.

Gnuen er karakteristisk ved sin meget intimiderende fremtoning. Denne effekt bliver ikke mindre, når en af savannens største antiloper bevæger sig i gigantiske flokke henover de afrikanske stepper. På den frie vildtbane kan gnuer tilbagelægge imponerende afstande. Denne nomade tilværelse kan resultere i helt unikke oplevelser, hvis man under jagten på gnuer er heldig nok til at overvære dem bevæge sig i samlet flok. Men dette liv på farten sætter sine spor, og stiller store krav til de mindste i flokken. En kalv kan således gå efter kun ganske få minutter, og faktisk følge med de voksne gnuer efter kun få dage.

En essentiel del af et afrikansk jagt eventyr

Både hanner og hunner er trofæbærende. Dog vil man typisk udse sig en han hvis man er på jagt efter et særligt flot trofæ, grundet de væsentligt større og fyldigere horn. Kropsbygningen er dog langt fra det eneste som adskiller gnuen fra resten af den afrikanske antilope familie, for faktisk er den mest påfaldende forskel gnuens kompakte opsats, der kan minde meget om dem man finder på en bøffel eller hos tamkvæg.

Minimér

  • Gnuen er kendetegnet ved sin muskuløse bygning
  • Gnuen jages fortrinsvis under pürsch eller anstandsjagt
  • Gnuen er utroligt skudstærk, og omtales derfor til tider som ”fattigmands bøflen”

Gnuen (Connochaetes taurinus) er med en skulderhøjde på 115 -140 cm og en vægt op til 250 kg betydeligt større end de fleste af savannens øvrige antiloper. Den mørke blå farve, og tætte kropsbygning, er ligeledes markante kendetegn ved gnuen. Gnuen har ligeledes en utrolig tyk hale og man, der fuldender et meget karakteristisk udseende.

Som en af savannens sande ambassadører bør gnuen være repræsenteret i enhver respektabel jagtstue. Gnuen gør sig utroligt godt som et klassisk afkogt trofæ på plade, eller direkte på væggen. Hvis man ønsker at skyde en gnu i medalje klassen skal den opnå følgende point: Bronze: 70, Sølv: 76 1/8        Guld: 80 3/4 SCI

Gnuens omdrejningspunkt gennem hele livet er den afrikanske savanne. De nyfødte gnuer kan gå efter blot få minutter, og følge med flokken efter et par dage. Gnuer færdes i flokke på alt imellem seks til flere tusind individer. Typisk ses de græsse med zebraen, idet gnuens foretrukne græs type befinder sig under det høje og mindre næringsrige græs som zebraen gladeligt spiser.