• Nulstil filtre

Vildsvinejagt

Når de store keilere kommer med fuld fart på en drivjagt lærer man om foran hold. Den mest gængse jagtform er drivjagt, og her kan man få nogle uforglemmelige oplevelser med vildsvin farende om ørene på en. Derudover kan man også sidde på anstandsjagt ved foderpladser for at få den helt store keiler. Flere outfitters tilbyder også pürsch på vildsvin, hvilket også kan resultere i et par rigtig gode tænder. På vildsvinejagt skal man næsten have øjne i nakken, da de snu store keilere sjældent kommer sammen med de store grupper. Et af de mest fantastisk syn man kan opleve...

Når de store keilere kommer med fuld fart på en drivjagt lærer man om foran hold. Den mest gængse jagtform er drivjagt, og her kan man få nogle uforglemmelige oplevelser med vildsvin farende om ørene på en. Derudover kan man også sidde på anstandsjagt ved foderpladser for at få den helt store keiler. Flere outfitters tilbyder også pürsch på vildsvin, hvilket også kan resultere i et par rigtig gode tænder. På vildsvinejagt skal man næsten have øjne i nakken, da de snu store keilere sjældent kommer sammen med de store grupper. Et af de mest fantastisk syn man kan opleve på drivjagt er uendelige flokke af vildsvin. Anstandsjagt på vildsvin kan være trættende, men kan betale sig i jagten på den helt store keiler. Vildsvinejagt er for alle, og uanset metoden, er det en jagt i verdensklasse!

Vildsvinet er nataktivt, og kræver typisk en foderplads at lokke dem frem. Vildsvinene opholder sig for det meste i skove, men fouragere dog gerne på marker og enge. Både keileren og soen har tænder, men keilerens tænder er betydeligt større og kraftigere. Generelt er vildsvin sociale dyr, men de store keilere lever ofte alene uden for brunstsæsonen. Keilerne opholder sig sjældent det samme sted særlig længe, de kan vandre meget langt i sin søgen efter føde eller parringsklare søer.

Tænderne kan være barberbladsskarpe og meget lange

De næsten elfenbens hvide tænder er for mange jægere et yndet trofæ, men mange jager dem ikke på grund af trofæet, men derimod på grund af den spændende jagt, og de mange gastronomiske muligheder. Mange jægere ynder at dyrke vildsvinejagt hvert år, om det er for trofæet eller selskabet. Drivjagten på vildsvin er noget særligt, og at stå med forventningens glæde på sin post og høre skovbunden blive levende er en følelse alle jægere burde prøve!

Minimér

  • Kan fastholde en hastighed på 35 km/t
  • Drivjagt, anstandsjagt og pürsch, er de mest udbredte jagtformer på vildsvin
  • Vildsvin har barberbladsskarpe tænder

Vildsvin (Sus scrofa scrofa) findes i mange former og farver, med mange underarter verden over. Størrelsen på vildsvin kan variere enormt alt efter fødetilgængelighed og genpool. En voksen europæiske Keiler vejer typisk 90 – 120 kg, men kan i flere regioner i Europa nå størrelser på over 250 kg. Som regel måler et europæisk vildsvin 75 – 80 cm i skulderhøjde. Hvor soen gennemsnitligt vejer 60 – 80 kg, og måler 70 cm over skulderen. Vildsvinets pels er om vinteren er lang og fyldig. En keiler får børster over nakken med stærkt strittende hår, og har en lille pukkel over skulderen.

Både soen og keileren har tænder, men de største tænder får man hos keileren. Tænderne på en stor keiler måler typisk 18 cm eller derover, samtidigt vejer han typisk over 100 kg. Der findes dog vildsvin som får armbåndstænder, dette opstår hvis vildsvinet i sin unge alder knækker eller mister sin øverste tand. Derved sliber den ikke på den nederste tand, og de bliver cirkulærer. Den klassiske montering af vildsvin, er en rund trofæplade med sølv egetræsblade til at holde tænderne. Før et vildsvin kan få tildelt en medalje skal den score mere end: Bronze: 15, Sølv: 19 5/16, Guld: 22 3/16

Vildsvin er altædende, og kan også godt spise ådsler hvis chancen byder sig. Vildsvinets parringssæson løber fra efterår til vinter, soen er drægtig i 133 – 140 dage, og føder 4 – 6 smågrise, maksimalt 10 – 12. Søerne er kønsmodne efter blot 1 år, og keilerne først efter 2 år. Efter brunsten mister keileren typisk 20 % af dens kropsvægt grundet de hårde kampe om søerne, og skal derfor fouragere kraftigt for at overleve vinteren. Vildsvin i det fri lever højst 10 – 14 år, selvom mange individer ikke overlever 5 års alderen.