• Nulstil filtre

Outfitterportræt: Two Waters Safaris i Sydafrika

Jagt i Sydafrika er jagt på naturens præmisser

Afrika er et uforglemmelig og fantastisk sted. Pludselig står du lige midt på savannen, i den National Geographic udsendelse, du har set på tv,” starter Peter Olesen, Two Waters Safaris danske, non-profit agent.

Peter Olesen Two Water Safaris
Peter Olesen

Peter Olesen er uddannet og certificeret PH (professionel hunter) i Sydafrika og autoriseret opmåler for SCI og Rowland Ward. Peter er passioneret jæger, med stort kendskab til jagt i Afrika.

Inden Peter som ung fik mulighed for at rejse til Afrika på jagt, havde han ikke de store drømme om kontinentet som et jagtland. Men efter sin første jagtrejse, var Peter solgt til jagt i Afrika. Og allerede på rejsen retur til Danmark, blev næste rejse planlagt.

Peter kom første gang som gæst hos Two Waters Safaris, hvor han og værterne stille og roligt opbyggede en tæt venskab. Og den dag i dag er Peter Olesen deres danske, non-profit agent – eller forlængede arm, som han selv kalder sig.

Alle gæster er velkomne her, men de lokale kan rigtig godt lide de skandinaviske gæster, for deres humor og gode jagtkultur,“ fortæller Peter.

Velkommen til Port Elizabeth og Two Waters Safaris

Du bliver som udgangspunkt altid hentet i Port Elizabeth International Airport (duejagt i Freestate provinsen undtaget) – og når du efter et givent jagtophold igen sidder i flysædet, har du uden tvivl fået nye jagtkammerater for livet.

Lodgen, der er dit hjem under opholdet i Sydafrika, ligger ca. 1 times kørsel nordvest for lufthavnen, i den malaria frie provins: Eastern Cape. Her bliver du budt velkommen af Brian, hans kone Sheryl og medejer Chris. Du er gæst i deres hjem, og de vil gøre ALT, hvad de kan for, at du får præcis de jagt og naturoplevelser, du er kommet så langt for. Du vil føle dig velkommen og som en del af familien fra første sekund” fortæller Peter Olesen.

Brian Two Water Safaris
Brian

Dine værter har på baggrund af dine ønsker, planlagt dine jagt og opholdsdage. Du er velkommen til at komme alene, som gruppe, eller sammen med familien, hvis du ønsker at give dem en lidt anderledes ferie. De kan vælge at komme med på jagt og ud i terrænet, slappe af ved poolen og f.eks en eftermiddag, køre med Sheryl ind til byen for at shoppe, når hun alligevel kører turen. Dine værter hjælper naturligvis også gerne med at arrangere individuelle udflugter og lignende. Bare sig til. Der tilbydes på stedet, en lang række forskellige udflugter, som f.eks. fotosafari, gamedrives, hval og delfin sightseeings, vandreture, besøg ved avlefarme, big game fiskeri, shopping i Port Elizabeth m.m.

Sheryl Two Water Safaris
Sheryl

Sydafrika uden jagttegn

Ifølge Sydafrikansk lovgivning, kræves der ikke jagttegn af udlændinge, som ønsker at komme på jagt i Sydafrika, hvis man følges med en professionel guide. Har du, din søn/datter eller kone endnu ikke jagttegn, er dette derfor ikke en forhindring for jagtdrømmene. Har man ikke jagttegn hjemmefra, eller på anden måde en utrænet skytte, skal man dog blot sørge for at skydetræne med riflen, inden man ankommer og skal på jagt. Jo bedre man er forberedt hjemmefra, jo bedre er chancerne for succes.

Første “walk and stalk”

Du vil typisk lande om eftermiddagen og første jagtdag vil starte dagen efter. Der er ingen tidsforskel fra Danmark til Sydafrika (undtaget ved dansk sommertid, hvor Sydafrika vil være 1 time bagefter), så efter aftensmaden, et par drinks og en god nats søvn, vil du være frisk og klar til første jagtdag. Inden jagten går ind, skal du forbi skydebanen. Her får du mulighed for at skyde din egen eller låneriflen ind, så du er sikker på at alt er som det skal være. Du får her også muligheden for at skydetræne fra skydestok, såfremt du ønsker dette. Din PH er naturligvis med for at hjælpe dig og her er det en god idé, at gøre opmærksom på begrænsinger, som du evt måtte have til skydeafstande og lignende. Som Peter forklarer: “Jo mere din PH ved om din skydning, jo bedre kan han vejlede dig ude i terrænet og i evt. tilspidset situationer”.

Alt imens du/I nyder morgenmaden, pakker personalet bilen og herefter kører I ud i området. Du vil under hele dit ophold være tilknyttet den samme PH, som ofte vil være enten Chris, Brian, eller Peter

I kan vælge at køre hjem og spise frokost, eller medbringe frokosten og spise den på reviret. Inden solen går ned, og alt med et bliver sort, kører I retur til lodgen. I spisestuen venter de andre gæster, samt det resterende personale og sammen vil I nyde en storslået middag, i barbeque stuen eller omkring bålet, krydret med de mange gode oplevelser og historier fra dagens begivenheder.

Alt vildt bliver betragtet som en ressource hos Two Waters Safaris og indgår som en naturlig del af lodgens økonomi og køkken. Har du lyst, kan du naturligvis smage det vildt, du selv har nedlagt.

Kæmpe revirer

Hos Two Waters er selve jagten, udover gæstfriheden og indkvarteringen, i den grad i højsædet. Områderne er usædvanligt vildtrige og tilbyder over 40 forskellige jagtbare arter, fra de små til de store. Terrænet er varieret, fra fladt til bjergrigt og giver dermed også særdeles gode muligheder for jægeren, som søger særlige udfordringer i højt og bjergrigt terræn. Alt jagt foregår til fods, som “walk and stalk” i betagende natur og på enorme områder fra 5.000 – 25.000 ha. Tilsammen råder Two Waters over et jagtterræn på godt 150.000 ha.

Fordi du her har mulighed for at nedlægge over 40 forskellige vildtarter, har du gode muligheder for at få dit budget og dine drømme til at gå op i en højere enhed. Jagten og opholdet kan sammensættes på et utal af måder og i alle prisklasser. En jagtrejse kan altid gøres dyr, bestemt. Men vælger du f.eks 5-7 dages jagt og 5-6 store/mellemstore trofædyr, vil det kunne gøres billigere end f.eks en 3 dages enkelt-hjorte-jagt i Polen! Endnu billigere hvis du vil på reguleringsjagt på ikke-trofæ dyr. Plus du kommer ned til sol, varme og en helt anden atmosfære, sprængfyldt med oplevelser som man sjældent vil glemme. At jage til fods i Afrikas smukke natur, omgivet af alt fra aber, til antiloper, giraffer, elefanter og andet storvildt, ér bare noget helt særligt” tilføjer Peter.

Er det første gang, du rejser på jagt i Sydafrika, vil du nok typisk starte med de gængse antiloper: springbuk, impala, blesbuk, oryx og kudu (The Grey Ghost of Africa), som er notorisk udfordrende at jage.

Bæredygtig jagt

Din rejse er en vigtig brik i områdets sunde vildforvaltning og økonomiske udvikling, eftersom dit ophold skaber jobs og indtægter til bl.a. outfitterne (Two Waters Safari), trackere, PH’erne og til de farmere, som ejer de store jordstykker, hvor dyrene lever og avler frit på. Nogle af pengene, går sågar til bekæmpelse af krybskytteri og andre vildt organisationer, som varetager vildt og fauna.

Sydafrika er måske et af de mere udviklede lande i Afrika og meget engageret i vildtforvaltning og bæredygtig jagt. Der er strenge regler og kvoter, som skal overholdes for at bevare sunde bestande/videreudvikling og landet er som følge af, det mest vildtrige af alle i Afrika. Sydafrika har virkelig forstået at værdsætte og udnytte naturens ressourcer, på en bæredygtig måde. 

I perioder afholder vi regulerings jagt på visse arter. Her har jægeren mulighed for at komme på jagt, til særligt nedsatte priser. Trofæjagt er året rundt. Her afskyder vi naturligvis udelukkende de gamle dyr, som ofte enten er udstødte fra flokken, ikke længere bidrager til avlen, eller på anden måde lever på deres sidste. Til fordel for trofæjægeren, har det gamle handyr også ofte det største og/eller prangende trofæ,” smiler Peter.

Hvilken jagtoplevelse, som PH hos Two Waters Safari står ud?

Der er mange små oplevelser, der står ud; men en generel oplevelse, der altid står ud, er når en første-gang-afrika-jæger skyder sin første f.eks springbuk. Det er for mig, en enorm tilfredsstillelse at guide enhver jæger. Give ham den oplevelse han drømmer om og se hans ubeskrivelige glæde, når alt går op i en højere enhed. Det er ren faktisk livsbekræftende! Jeg kommer særligt til at tænke på en gæst, der i lang tid havde drømt om Afrika og at nedlægge en impala + springbuk, som for ham reflekterede Afrika rigtig meget. Han ankom og vi drog efterfølgende dag ud i bushen. Den pågældende dag, var vinden svag, men meget varierende – mest pga det kuperet terræn (vinden rammer ofte bjergene og skifter som følge heraf retning, hele tiden). Det kan derfor ofte være en udfordring at komme til at gå op imod vinden og det kræver erfaring med terrænet, hvis man vil opnå succes. På det pågældende tidspunkt, var vi kommet dybt ind i terrænet, havde observeret dyrene på lang afstand, og vi forsøgte at udnytte vinden og terrænets bevoksning. Dette velvidende at vi stod på en forhøjning i bjergene, og dermed at vinden kunne være helt anderledes hos dyrene, der stor længere nede i dalen. Der blev lagt en strategi og alt gik til sidst op i en højere enhed. Gæsten nedlagde sågar, en usædvanlig stor impala og han var i den grad lykkelig. Efter et par trofæbilleder, sænkede solen sig langsom bag bjerget og vi kunne vidne den smukkeste solnedgang, jeg længe havde oplevet i Afrika. Det var på alle måder, en succesrig dag og i sidste ende, fik han jo sin drømme impala (og senere springbuk m.m),” fortæller Peter

Peter fortsætter: “Det er ikke kun vinden som kan være en udfordring. Områderne er meget vildtrige og du ser dyr hele tiden. Der er konstant mange øjne på dig. Giraffer, som ser alt pga. deres højde, samt de mange andre og ekstremt vågne antiloper, som tilmed ofte færdes i flokke. Man skal konstant overveje sine muligheder kontra risici og anvende dem med erfaring, og en smule held. Jagt i Afrika under de rette betingelser, er på ingen måde nemt som nogle tror, men kræver hårdt arbejde for jæger og guide. Noget som til gengæld, gør glæden endnu større, når det hele lykkedes

Mød Peter, Chris, Brian & Sheryl

Brian startede som PH, og blev siden hen uddannet outfitter og har drevet jagt, netop her i den sydafrikanske provins Eastern Cape, i mere end 25 år. Han ejede oprindeligt lodgen sammen med sin kone Sheryl.

Christoph Two Water Safaris
Chris

Chris startede her som PH og er i dag medejer af Two Waters Safaris. Peter er udover dansk non-profit agent, freelance PH og guider hovedsageligt danske kunder ved lejlighed.