• Nulstil filtre

En jagtberetning fra drivjagt efter vildsvin i Sverige

Gråhunden Buck slippes i det drev, der skal vise sig at blive det første, hvor den lykkes med at få vildsvin frem til skud. Der går ikke længe efter at hundefører Magnus Karlson har sluppet gråhunden, inden den tager fod op fra vildsvin.

Jeg sidder i tårn nr. 48 og kan derfor kun over radioen følge med i slagets gang. Jeg kender ikke området og har således svært ved at sætte mig ind i, hvilken vej hunden driver vildsvinene, men snart kan jeg høre, der er standhals i området til højre foran mig – mellem Nicolaj Kanstrup-Clausen og jeg.

Der bliver stille – grisene er i bevægelse. Jeg ser hunden før vildsvinene, som åbenbart passerer for langt inde i birkepurret foran mig, til jeg kan se dem. Jeg ser dog hundens fluorescerende vest, da den passerer. Jeg gør mig klar til at skyde ned langs sporet foran mig, hvis vildsvinene skulle vende og komme retur den vej … det gør de ikke.

Jeg hører over radioen, at hunden har passeret vejen nede ved min nabopost til venstre og er ude af såten. Nogle minutter senere er jeg ved at afsøge terrænet til højre for mig, og da jeg drejer hovedet tilbage for at tjekke sporet ret foran mig, ser jeg i et kort sekund en stor gris, som springer over sporet til venstre for mig.

For s….. da også! Alle, der går på jagt, kender følelsen af, at blive taget ved næsen af vildt, der pludselig og uden varsel kommer for blot for at være væk igen, inden chancen bliver udnyttet – således også jeg! Jeg er dog konsekvent og gør mig klar til at skyde ned ad sporet foran mig, idet jeg satser på, at vildsvinet vil passerer dette også. Det gør det dog ikke.

Til gengæld kommer et andet, men mindre svin ud fra venstre, drejer straks rundt, løber væk fra mig. Vildsvinet – som vel vejer omkring 25 kilo – er langt ude. Fritstående skydning, mens dyret er i bevægelse, er ikke en mulighed og slet ikke i den vinkel. Jeg tager fast anlæg på skydetårnet gelænder, når lige at tænke at chancen er spildt, da vildsvinet drejer rundt, standser op med siden rent til og præsenterer mig for et meget let skud med fast anlæg.

I princippet kunne jeg nu lade den sidste sætning ”hænge” og dermed insinuere at resultatet af mit skud blev et andet end det faktiske. Man skal dog aldrig være for stolte til at indrømme en forbier, men lad mig alligevel hurtigt springe direkte videre til det næste som sker. Den første lille gris er over alle bjerge, da endnu en lille gris kommer samme vej. Jeg når ikke at skyde på den, inden den er afsted i samme retning som den første – sekunder senere kommer Buck i samme spor.

I den næste time kan jeg over radioen høre, at der er ”gang i den” hele tiden. Så er der igen standhals foran Nicolaj, og da vildsvinet tager flugten, hører jeg følgende melding over radioen.

Nicolaj: “Vildsvin på vej mod hundeføreren, gør dig klar!

Så hører jeg et skud. Det er klart og tydeligt – der er også kugleslag.

Hvilket skud!” …, råber hundefører Karlson i radioen, med en begejstring der afslører hans fuldtræffer.

Lidt senere kommer en lokal mand gående forbi min post, hilser og fortsætter mod højre. Da han er 50 meter længere oppe ad vejen råber han til mig og peger ind i skoven. Jeg ser en gris på vej mod mig – en lille gris på igen omkring 25 kilo. Den passerer vejen kun 20 meter til højre for mig, den er ikke særlig hurtig og bruger vel omkring fire sekunder på at passerer vejen – intet mindre end en oplagt chance.

Og hvorfor skyder jeg så ikke? Det gør jeg ikke fordi skoven er for tæt på begge sider af vejen, og midt på vejen på den anden side af vildsvinet står en svensker … Er der noget at sige til, vi holder så meget at vort broderfolk? 🙂

I den anden ende af såten nedlægger Ronny Ivarsson kort efter et vildsvin, og så er såten slut. Kort efter spiser vi frokost, og Magnus Karlson fortæller, at vildsvinet, han nedlagde, var det første nedlagt for hans unge gråhund Buck. Derudover nedlagde han det i et pragtskud, mens vildsvinet i fuld flugt på 80 meters afstand søgte sikkerhed i den tætte skov bag hundeføreren. Det er bestemt ikke noget under, at han over radioen ytrede sin tilfredshed med skuddet, som sendte grisen til jorden i et vanvittigt rullefald. Situationen sætter min slatne forbier på den lette chance tidligere i et næsten blændende klart lys imens Karlson fortæller. Alligevel må jeg bare tage hatten af – hvilket skud han præsterede!

I anden og sidste såt har flere af skytterne elge for, dog uden at de må nedlægges på denne jagt. Nicolaj nedlægger to årsgrise i spring med to hurtige og velplacerede skud, mens jeg selv får chancen til tre 100-kilos vildsvin, hvoraf jeg kan nå at nedlægge det ene.

Det var virkelig en dejlig dag i en svensk skov, med dygtige svenske hundeførere og ikke mindst med en veloplagt svensk gråhund, der på dagen fik sin debut på vildsvin … i grunden ikke så mærkeligt at vi trods alt holder af vort broderfolk mod nord!

Får du også lyst til at jage vildsvin?

Så fremsøg de mulige vildsvinejagter via jagtrejse oversigten her. Alle jagtrejserne udbydes uden det fordyrende rejsebureau mellemled, så du får mere jagtrejse for pengene.